Hvem er den "utryghedsskabende" tigger?
Retfærd · 01.05.2024 · 47 (2) · 91-103
DOI: 10.18261/ret.47.2.7 ↗Kurz gefasst
Fachartikel in der Zeitschrift Retfærd, erschienen am 01.05.2024. Verfasst von Pia Justesen*. Die Arbeit nennt 6 Literaturangaben.
Abstract (Originalsprache)
Resumé I Danmark er der et absolut forbud mod at tigge i straffeloven § 197, og hvis tiggeriet er utryghedsskabende, er straffen skærpet til 14 dages ubetinget fængsel. Tiggeri defineres som utryghedsskabende, hvis det foregår på bestemte lokationer: ved et supermarked, på en gågade, i offentlig transport eller ved en station. Det gælder uanset, om tiggeriet i konkrete situationer har skabt utryghed. Særligt udenlandske tilrejsende fra Østeuropa bliver straffet for at tigge. Typisk er de i Danmark i korte perioder, hvor de lever på gaden og samler flasker, sælger hjemløsemagasiner og tigger - ofte for at forsørge deres familie i hjemlandet. At det næsten kun er østeuropæiske migranter i hjemløshed, der rammes af tiggeriforbuddet, rejser menneskeretlige og diskriminationsretlige problemstillinger. Artiklen levendegør positionen for udvalgte personer, som er blevet dømt for at tigge. Herudover undersøger artiklen, hvorvidt håndhævelse af det danske tiggeriforbud er udtryk for diskrimination på grund af socioøkonomisk status eller etnisk oprindelse. Stikord Danmark tiggeri utryghedsskabende kriminalisering menneskerettigheder diskrimination
Zitieren
APA
Justesen*, P. (2024). Hvem er den "utryghedsskabende" tigger?. Retfærd, 47(2), 91-103. https://doi.org/10.18261/ret.47.2.7
Vancouver
Justesen* P. Hvem er den "utryghedsskabende" tigger?. Retfærd. 2024;47(2):91-103. doi:10.18261/ret.47.2.7
BibTeX
@article{Justesen2024,
author = {Justesen*, Pia},
title = {Hvem er den "utryghedsskabende" tigger?},
journal = {Retfærd},
year = {2024},
volume = {47},
number = {2},
pages = {91--103},
doi = {10.18261/ret.47.2.7}
}
EUVIMED